Fri fragt i Danmark ved køb over 500,- kr.

Kristines Pebernødder

Der er jo én god grund til at pebernødder hedder pebernødder - og det er jo fordi de indeholder peber. En pebernød skal være stærk, og det er disse pebernødder. Hvis du er forsigtigt anlagt, kan du jo dosere efter dit temperament.

Ingredienser:

1⁄2 kg smør
1⁄2 kg sukker
2 dl mælk
3 tsk ingefær
2 tsk kanel
2 tsk peber
1 tsk kardemomme 1 tsk bagepulver
2 tsk natron
1 kg hvedemel

Fremgangsmåde:
Smør og sukker røres grundigt.
Mælken tilsættes.
Mel, krydderier, natron og bagepulver blandes og tilsættes efterfølgende.
Dejen æltes godt og grundigt.
Trilles i små runde kugler som anbringes på bagepladen.
Husk at pebernødderne flyder lidt ud under bagningen.

Bages 20-30 minutter ved 180 grader.
Hold godt øje med pebernødderne under bagning. De må ikke blive alt for mørke, men de skal knase når de er klar.

Gemmes på et hemmeligt sted - ellers spiser niece Linnea dem inden jul.